Rosa

Da Rosa bliver født i en lille provinsby i slutningen af 1800-tallet, er hendes muligheder i livet allerede yderst begrænsede. Hun er pige i et mandsdomineret samfund, men ydermere har hun et medfødt handicap – hun er med datidens sprogbrug vanfør. Vi følger først Rosas tilværelse som barn i provinsen, hvor hun møder stor fordømmelse fra omgivelserne, fordi hun er anderledes. Siden hører vi om hendes ophold på et vanførehjem i København. Romanen beretter både om de dårlige vilkår, mennesker med handicap havde i slutningen af det 19. århundredes Danmark, men den handler også om en ung pige, der trods sin tilsyneladende anderledeshed, har mange af de samme tanker og følelser som hendes jævnaldrende.